Den forbundne bil: Delebiler og elektriske køretøjers betydning for fremtidens mobilitet

Digitale teknologier vinder indpas alle steder i samfundet – således også i forbindelse med vores daglige transport, hvor nyere biler og kørselsmønstre i stigende grad er forbundet til internettet. Ph.d.-studerende Michael Svangren ser i sin forskning på ”The connected car” i to perspektiver – hhv. den elektriske bil og delebilsordninger.

”Overordnet set giver det, at biler i stigende grad er forbundne, nogle nye udfordringer og muligheder i forhold til vores mobilitet. Hypotesen er, at det åbner op for, at man kan bruge bilen på nye måder, så man kan løse de problemer, der vil opstå i forbindelse med fremtidens mobilitet – specifikt i forhold til elektriske biler og i forhold til ønsket om, at vi i stigende grad anvender delebiler frem for selv at eje en eller flere biler. Det højere perspektiv er at se på, hvordan vi konkret kan designe selve brugerens interaktion til bilen, så de opfylder disse behov, ud fra en belysning af, hvor der er gaps mellem, hvad bilen kan, og hvad ejeren eller brugeren ønsker af den,” forklarer Michael Svangren.

Elbilen – ny teknologi, nye udfordringer

Eksempelvis er det meget anderledes at eje en elektrisk bil end en traditionel bil – den kan ikke køre lige så langt, og for en førstegangskøber er der ofte en utryghed i forhold til, hvordan man lader den og lignende. På samme måde stiller anvendelsen af delebiler krav til ændrede måder at tænke transport på, når man som borger giver slip på den fleksibilitet, det giver at eje sin egen bil. Det er netop nogle af disse forhold, Michael Svangren har undersøgt i sin forskning.

”I forhold til elbiler har jeg set på, hvad der sker, når en forbruger anskaffer sig en elbil. Hvad er deres historie? Hvorfor har man valgt en elbil, hvordan vil man gerne bruge den, og hvordan passer den nuværende teknologi til disse behov og ønsker? Der er lavet mange studier om selve teknologien, men ikke så mange, der reelt ser på, hvad der sker i den virkelige verden i forbrugerens møde med teknologien på denne måde. Mit mål med studiet var at få nogle ”real world statement” og dykke ned i fordomme og forventninger vs. reelt brug,” forklarer Michael Svangren og tilføjer, at mange, der på nuværende tidspunkt køber en elbil, netop ønsker at være innovative og first movers og dermed også har nogle meget konkrete tanker om, hvilke funktioner elbilen skal opfylde.

I løbet af studiet har han interviewet 16 familier, der ejede elbiler. Heraf er nogle af interviewene foretaget på såkaldte ”technology tours”: køreture med forbrugerne, hvor Michael Svangren har haft mulighed for at observere deres brug af bilerne og spørge til deres oplevelser undervejs.

”Studiet har vist, at det er muligt at designe teknologien på forskellige måder, så det passer til brugernes behov – fx ved at have biler, der er forbundne med internettet, så man interagerer med dem via en device, eksempelvis en smartphone – men også at der er et stort gap på nuværende tidspunkt til virkeligheden og det, brugerne gerne ville kunne gøre. Man kan fx se information om bilen på sin smartphone, men ikke al den info, man har brug for,” siger Michael Svangren.

Et eksempel er, at man som elbilejer kan se en oversigt over ladestationer i nærheden – men ikke (med undtagelse af Tesla), om de optaget, hvilket er afgørende, hvis batteriet er ved at være fladt.

Uforudsete konsekvenser

Et andet eksempel på, hvordan den nye teknologi fører til uforudsete konsekvenser, finder man ved netop Teslas elbiler, der har et system til at tracke bilen, så man hele tiden kan se, hvor den er.

”Det betyder, at konen fx kan se, hvornår manden kører hjem fra arbejde, så hun ved, hvornår hun skal begynde at lave mad. Men problemet er så, at han kan tænke ”hov, hun kan se, hvor jeg er, så jeg må hellere lade være med at stoppe ved grillbaren”, eller at han kører pænere, for at hun ikke skal kunne se, at han har kørt for hurtigt på en strækning. Der er altså nogle konsekvenser ved teknologien, som man måske ikke umiddelbart kan se, når man implementerer den eller begynder at anvende den i praksis i hverdagen,” siger Michael Svangren.

Delebilen – mobilitet på tværs af platforme

Det samme gør sig gældende for den anden del af hans forskning, som har fokus på delebiler. Her har Michael Svangren ligeledes interviewet brugere af delebilsordninger, dels i Danmark og dels i Australien, samt kørt med på ture for at få brugernes umiddelbare oplevelse undervejs på turen.

”I forhold til delebiler er de forbundne i den forstand, at brugeren bestiller en delebil via en onlineportal eller en app. Her er en af udfordringerne, at delebiler ofte fungerer som en ud af mange transportformer, og at vi ofte bruger en delebil på grund af nogle specielle behov – fx at man har brug for at kunne køre med trailer. Delebilen står sjældent lige om hjørnet, så man skal tage offentlige transportmidler hen til afhentning af bilen og ligeledes hjem efter afhentning, men der er ingen, der har set på den kontinuitet i transport, som delebilen skal passe ind i. Det åbner op for mange mulige interaktioner med mange forskellige enheder, og så bliver der pludselig stillet nogle helt andre krav til designet af teknologien – også i forhold til fx privacy, og om de forskellige teknologier må dele data om brugeren,” siger Michael Svangren.

Der er i det hele taget mange muligheder for at skabe kontinuitet mellem forskellige transportmidler – og også fx på tværs af delebiler, så man kan overføre indstillinger som sædehøjde, musiksmag og kørselsmønster fra én delebil til en anden via en form for brugerprofil, så man ikke skal indstille fra scratch, hver gang man låner en ny delebil.

”Dette ønske kan bilerne ikke opfylde endnu, dels fordi der er mange teknologier, som er udviklet af forskellige spillere og producenter på markedet, som ønsker at bibeholde hver sin protokol – hvilket så koster tid for brugeren. Det bliver endnu mere relevant, når vi taler Mobility as a Service, hvor man har interaktion med alle tænkelige transportformer, og man kan sagtens forestille sig, at man på et tidspunkt har en brugerprofil, der dækker det hele,” siger Michael Svangren og afslutter:

”Det handler i bund og grund om at få teknologien til at passe mere intuitivt ind i folks liv, i stedet for at vi skal tilpasse os teknologien. Der er tiltag på vej, som at Tesla aldrig guider dig til en optaget ladestation, men der er stadig et gap på mange fronter, før teknologien passer til vores behov – både hvad angår elbiler, og hvad angår delebiler.”

Michael Kvist Svangren, ph.d.-studerende, Institut for Datalogi, Aalborg Universitet